Ansigtsmassage - Allerød

Ansigtsmassage

OPSTRAMMENDE OG AFSLAPPENDE FORKÆLELSE

Dit ansigt afspejler, hvordan du har det lige nu.

Når du tænker meget eller bekymrer dig. – Kniber øjnene sammen, – koncentrerer dig. – Skærer tænder om natten eller ubevidst spænder op og laver mimikker med ansigtet, opstår der spændinger i dine ansigtsmuskler.
Har du været igennem en periode med træthed, stress, angst, bekymringer eller sorg, vil dette ofte kunne ses i huden.

Der ophobes nemlig affaldsstoffer i dit ansigt, – og disse kan få dig til at se træt og udkørt ud.

Ansigtsmassagen hjælper til at genoprettet din normale blodcirkulation og lymfefunktion, så du får din naturlige glød og friskhed tilbage i ansigtet.

Ansigtsmassage er desuden en god metode til at afhjælpe ældning af huden, da behandlingen hjælper med at lede affaldsstofferne væk fra cellerne og ud i blodbanerne.

Efter hver massage, vil du opleve at få et mere afslappet og roligt udtryk i dit ansigt.

Sidst men ikke mindst, virker massagen dejlig beroligende på dit nervesystem.
Dette giver ro, velvære og ny energi til dig.